Hvad legacy IPv4-adresser er, og hvordan de adskiller sig

Hvad der gør en blok til “legacy”

Legacy-adresser blev tildelt, før de regionale internetregistre fandtes. Gennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev adresser udleveret direkte af IANA og dens forgængere, mest til universiteter, forskningsinstitutioner, tidlige netværksoperatører og store virksomheder, under intet, der ligner de politikker, der styrer allokeringer i dag.

Da RIR-systemet blev etableret, forsvandt disse eksisterende tildelinger ikke. De blev registreret i de nye registre, men indehaverne havde aldrig underskrevet en medlemsaftale med et RIR og aldrig accepteret de politikker, der fulgte med. Det historiske tilfælde er hele historien: legacy-ressourcer er underlagt et andet, og generelt lettere, sæt registerforpligtelser end adresser, der er allokeret siden.

Legacy mod PA-adresser

Almindelige allokerede adresser er som regel provider aggregatable (PA): allokeret til et Local Internet Registry, holdt under en medlemsaftale og underlagt hele registrets politik. De følges af løbende forpligtelser: årlige gebyrer, krav om dokumentation og regler for, hvordan de kan overdrages eller tildeles videre.

Legacy-adresser har færre af de bånd. Den præcise stilling afhænger af registerregionen, og af om indehaveren siden har bragt ressourcen ind under et kontraktforhold, men groft sagt har legacy-indehavere lettere krav om dokumentation, færre betingelser knyttet til overdragelser og ingen pligt til medlemskab, blot fordi de har blokken.

Der er endnu en praktisk forskel, der betyder noget kommercielt: legacy-blokke er ofte ældre, større og sammenhængende. En /16, der blev tildelt i 1991, er én ren blok, ikke noget, der er syet sammen af stumper.

Hvad forskellene betyder i praksis

Fire forskelle betyder noget, når legacy-adresser skifter hænder.

Færre betingelser ved overdragelse. Registerpolitikken for allokerede adresser kræver, at modtageren underskriver aftaler og består dokumentationstjek og, hos ARIN og APNIC, viser, hvordan adresserne skal bruges: hos ARIN ud over en første /24 (NRPM afsnit 8.5), hos APNIC med en plan for deres brug (betingelser for overdragelse). RIPE NCC har ingen behovstest ved overdragelser inden for sin region (RIPE-807). Overdragelser af legacy er ofte mindre begrænsede, hvilket forkorter processen og udvider kredsen af mulige købere. Ingen RIPE-politik dækker dem: RIPE NCC registrerer dem “on a best effort basis” (oversættelse: efter bedste evne), og blokken forbliver legacy. APNIC godkender dem uden at gennemgå, hvordan adresserne bruges.

Intet krav om medlemskab i RIPE NCC's region. En køber der, som ikke vil være LIR, kan have legacy-adresser uden det forhold eller ordne et sponsorat i stedet. Andre steder følger forholdet til registret med blokken: hos APNIC skal køberen af legacy-adresser være medlem, og hos ARIN underskriver den ARINs registreringsaftale.

Renere historik. Legacy-blokke har ofte ligget hos en enkelt institutionel indehaver i årtier med ringe eller ingen kommerciel brug. Det betyder som regel ingen ophobet blocklist-historik og ingen omdømmebagage, hvilket betyder enormt meget, hvis adresserne skal bruges til e-mail eller anden trafik, hvor levering er følsom.

Knaphed. Der bliver aldrig skabt nye legacy-adresser. Udbuddet er fast og skrumper, efterhånden som blokke optages i det kontraktlige regime, så en legacy-blok kan ikke erstattes af en ny.

Hvad du skal tjekke, før du køber legacy-adresser

Den lettere regulering skærer begge veje. Svagere tilsyn fra registret betyder historisk, at papirsporet kan være tyndere, så verifikation betyder mere, ikke mindre.

• Ejerkæden. Hvem har faktisk haft blokken siden tildelingen? Organisationer fusionerer, opløses og bliver opkøbt, og et hul på fyrre år kan skjule meget. Fastslå, at sælgeren reelt har ret til at overdrage den.
• Registerstatus. Bekræft de nuværende registreringsoplysninger, og om ressourcen er bragt ind under en kontraktlig aftale, hvilket ændrer, hvad der gælder for den. Hos RIPE NCC og ARIN kan en legacy-blok kun have ROA'er under en kontrakt.
• Kapringshistorik. Hvilende legacy-blokke er et velkendt mål for kapring af adresser. Tjek, om adresserne er blevet annonceret af parter uden noget legitimt krav på dem.
• Omdømme. Lang hvile betyder som regel rent, men ikke altid. Tjek blokken mod de store blocklists, før du forpligter dig, ikke bagefter.
• Regional politik. Hvert register behandler legacy-ressourcer lidt forskelligt, og reglerne har ændret sig over tid. Det, der er sandt i én region, holder måske ikke i en anden, så læs reglerne hos RIPE NCC, ARIN eller APNIC for den blok, du køber.

Hvor RTM Networks passer ind

Vi har både PA- og legacy-blokke, og vi sælger ind i RIPE NCC-, ARIN- og APNIC-regionerne (køb IPv4). Legacy-adresser er en betydelig del af vores beholdning snarere end et lejlighedsvist udbud, så er du specifikt ude efter dem, er det værd at spørge, hvad vi har, i stedet for at antage, at der ikke er nogen.

Vi fungerer også som sponsoring LIR for indehavere, der vil beholde uafhængige ressourcer som legacy-blokke, PI-tildelinger og AS-numre uden at drive deres egen LIR (PI- og ASN-sponsorat). Har du allerede legacy-adresser og spekulerer på, hvilke forpligtelser du faktisk har, er det en samtale, der er værd at tage.